Connect with us

Hvad leder du efter?

Almanak podcastAlmanak podcast

Nyheder

Fiskene ved kysten fortæller, hvor havet har brug for hjælp 

Fritidsfiskere har talt fisk langs de danske kyster i 25 år. Den nye opgørelse viser, at torsken er hårdt presset, men også hvor vigtig kysten er for fiskenes yngel.

Dorte Palle var barn og på sommerferie i Det Sydfynske Øhav, da hun ude i robåden med sin far fangede sit livs første torsk. Hun kan stadig huske fornemmelsen, og et billede fra dengang har hun gemt.

I dag er hun vært på naturpodcasten Almanak, og da hun forleden talte med en forsker om fiskene langs de danske kyster, ville hun vide, om hendes egne børn kan komme til at opleve det samme. Svaret var ikke opmuntrende, og det bygger på mere end 20 års tællinger langs kysten.

DTU Aqua har netop udgivet en ny rapport om fiskene ved de danske kyster. Ifølge den er bestandene af skrubbe, ålekvabbe, ål, rødspætte og torsk stort set ikke blevet bedre siden den forrige opgørelse i 2023, og de er stadig ikke tilbage på niveauet fra 2005-2007.

”Generelt set er miljøtilstanden for fisk omkring de danske farvande ikke særlig gunstig,” siger Josianne Gatt Støttrup, seniorforsker ved DTU Aqua.

Tallene kommer fra fritidsfiskere, der i 1990’erne slog alarm, fordi fiskene var ved at forsvinde fra kysterne. Siden har de sat de samme typer garn og ruser ud på faste steder, så fangsterne kan sammenlignes år for år, og i den seneste periode har 103 fritidsfiskere i 21 områder bidraget. Josianne Gatt Støttrup har været med til at skrive projektets rapporter siden de første år. Måleserien er i dag den eneste landsdækkende, langsigtede overvågning af fiskene langs kysten, og den bruges blandt andet i Helsinkikommissionens vurderinger af Østersøen.

Billedet er dog ikke helt sort, for enkelte arter klarer sig bedre.

”For nogle arter, som rødspætter, går det rimelig godt. Og for en art som ål ser vi nogle begyndende tegn på noget positivt, i hvert fald i nogle områder,” siger hun.

Rapporten viser flere ål i ruserne end for otte til ti år siden, men ålen er stadig kritisk truet.

Torsken trækker væk fra varmen
Ålekvabben er en af de arter, der fortæller mest, fordi den er en standfisk, som lever hele sit liv samme sted. Ifølge rapporten er den nu historisk lav.

”Når antallet af den art går ned, tyder det meget på, at miljøforholdene for den ikke er særlig gunstige. Eller i hvert fald trænger til at blive forbedret,” siger Josianne Gatt Støttrup.

Skrubben er stadig at finde langs hele kysten, men i langt færre antal end før. Det tydeligste eksempel på forandringen er alligevel torsken, altså den fisk, Dorte Palle fangede som barn. I ruserne fanger fiskerne stadig små torsk, men de store udebliver.

Om sommeren bliver vandet i de indre danske farvande for varmt for de voksne torsk, der helst vil være i vand under 12 grader og ikke kan klare sig over 17 grader. Samtidig breder iltsvindet sig på det dybere vand, hvor der ellers kunne være køligt nok, så torsken bliver klemt fra to sider.

”Den skal undgå det varme kystvand og det iltfrie dybere vand, som måske er køligt nok for den,” siger Josianne Gatt Støttrup.

Da Dorte Palle spurgte, om hendes børn kan komme til at fange en torsk, ligesom hun gjorde, var svaret klart.

”Det kan man ikke komme til længere. Det går så hurtigt, at torsken ikke kan nå at tilpasse sig det varme vand,” siger hun.

Hun taler om de store torsk i de indre farvande. I Nordsøen og længere mod nord vil man stadig kunne fange dem.

Nye arter rykker ind
Når nogle arter forsvinder, rykker andre ind, og fjæsingen er blevet mere almindelig, fordi den har færre fjender, når der er færre torsk, og den æder selv små fladfisk. Også den invasive sortmundede kutling har sat sit præg på kysten og blev i 2025 for første gang fanget i Limfjorden.

”Der var nogle år, hvor der kom enormt mange sortmundede kutlinger, og den ændrer på fødenettet. Den spiser selv rejer, så den konkurrerer med de andre fisk. Nu er den gået lidt tilbage igen, og de skift kan vi faktisk se i vores data,” siger Josianne Gatt Støttrup.

Forskerne kan endnu ikke pege på én årsag til, at arterne går tilbage. For torsken er temperaturen og iltforholdene oplagte bud, men ifølge Josianne Gatt Støttrup kan både fiskeriet og andre forhold også spille ind.

For hende peger det hele tilbage på kysten, hvor mange fisk lever deres første tid, inden de søger længere ud, når de bliver større. Det var også her, tæt ved land i Det Sydfynske Øhav, at Dorte Palle fangede sin torsk.

”Det vigtigste for en fiskeart er, at den kan gennemføre en hel livscyklus. De kystnære områder er meget vigtige for ynglen. Derfor er det vigtigt, at vi er omsorgsfulde over for vores kystområder,” siger hun.

Artiklen er skrevet ud fra en episode af Almanak tirsdag d. 3. november 2026.
Lyt til hele episoden her: Fiskebestand i forandring lang… – Almanak – Apple Podcasts

Forfatter

Nye episoder

Episoder

I sidste weekend blev der plantet tusindvis af træer over hele Danmark. Det er en lille del af en meget større plan, for frem...

Episoder

Et nyt rovdyr er dukket op på Bornholm. Den store knæler hører normalt til længere sydpå, men i år er der fundet usædvanligt mange...

Episoder

Normalt er efteråret tiden, hvor fuglene forlader Danmark. Men i år er usædvanligt mange nøddekriger dukket op fra de store skove mod øst. Fuglekiggerne...

Episoder

I aften dufter det af andesteg i mange danske hjem. Men hvorfor spiser vi egentlig and mortensaften, når traditionen begyndte med en gås? Og...

Hos Almanak bruger vi cookies for at få hjemmesiden til at fungere og fx for at vise vores podcastafspiller. Med dit samtykke kan vi også bruge cookies til statistik.