Connect with us

Hvad leder du efter?

Almanak podcastAlmanak podcast

Nyheder

Ved bålet må man gerne tie 

I terapihaven Møllebæk i Kolding er bålet tændt, når grupperne kommer, fordi flammerne får deltagerne til at falde til ro.

Der er noget ved et bål, der får os til at blive siddende og kigge ind i flammerne. Hvad den ro gør ved os, har den amerikanske antropolog Polly Wiessner fra University of Utah set hos ju/’hoansi i det sydlige Afrika, som hun har fulgt i fire årtier.

I 1974 noterede hun 174 samtaler i to lejre i Botswana, både om dagen og om aftenen ved bålet. Om dagen gik en tredjedel af snakken med klager og sladder, næsten lige så meget handlede om økonomi, og kun 6 procent var historier. Om aftenen var billedet vendt om, og her handlede 81 procent af samtalerne om historier, mens der også blev sunget og danset.

Ifølge Wiessner satte aftensamtalerne fantasien i gang, hjalp folk med at forstå mennesker, de sjældent så, og lappede på det, der var gået skævt i løbet af dagen. 

Bålet som redskab
I terapihaven Møllebæk i Kolding bruger de bålet aktivt, fordi det virker beroligende, og for de fleste grupper er det tændt, når deltagerne kommer.

”Bålet er vigtigt element i, at vi kan arbejde sammen med de mennesker, der er herude. Det er med til at sænke alarmen,” siger Britta Vestermark Husfeldt, projektleder for Terapihaven Møllebæk i Kolding Kommune.

Haven blev taget i brug i 2016 og er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet. På omkring 10.000 kvadratmeter skov og have tilbyder Kolding Kommune forløb til mennesker med stress, angst eller depression, kroniske smerter eller kræft.

Bålpladsen er placeret med vilje, med en jordvold og træer i ryggen og udsyn over store dele af haven. Ifølge Britta Vestermark Husfeldt beroliger kombinationen nervesystemet, fordi man kan se, hvad der kommer, og samtidig er dækket bagfra. Når bålet så brænder, reagerer kroppen på noget meget gammelt.

”Vores gamle hjerne registrerer, at her kan jeg være varm, jeg kan være mæt og tør, her kan jeg føle mig tryg,” siger hun.

Naturen som det fælles tredje
Bålet er også det, Britta Vestermark Husfeldt kalder et fælles tredje, som alle omkring det deler, og som giver et pusterum, når man sidder i en gruppe med fremmede og sundhedsprofessionelle.

”Det med at kigge ind i flammerne tror jeg, de fleste af os kender. Så lader man tankerne flyde, og man har egentlig noget at kigge på, uden at det er så intenst,” siger hun.

Det ændrer også balancen mellem deltagerne og de professionelle, for ved bålet ejer ingen af dem mere af naturen eller ilden end de andre.

”Med blikket ind i bålet er jeg ikke helt forpligtet på at svare eller kommentere eller selv finde på at sige noget, for det er helt legalt at kigge i bålet,” siger Britta Vestermark Husfeldt.

Grupperne mødes også, når det er mørkt og koldt, og så låner terapihaven termodragter, skind og tæpper ud. For nogle grupper er det en del af forløbet selv at kløve brændet, stable det og tænde bålet.

”Vi kan nogle gange tænke, jamen et bål er jo bare et bål. Men det er det faktisk ikke,” siger hun.

Artiklen er skrevet ud fra en episode af Almanak mandag d. 2. november 2026.
Lyt til episoden her: Tænd op og bliv siddende – Almanak – Apple Podcasts

Forfatter

Nye episoder

Episoder

I sidste weekend blev der plantet tusindvis af træer over hele Danmark. Det er en lille del af en meget større plan, for frem...

Episoder

Et nyt rovdyr er dukket op på Bornholm. Den store knæler hører normalt til længere sydpå, men i år er der fundet usædvanligt mange...

Episoder

Normalt er efteråret tiden, hvor fuglene forlader Danmark. Men i år er usædvanligt mange nøddekriger dukket op fra de store skove mod øst. Fuglekiggerne...

Episoder

I aften dufter det af andesteg i mange danske hjem. Men hvorfor spiser vi egentlig and mortensaften, når traditionen begyndte med en gås? Og...

Hos Almanak bruger vi cookies for at få hjemmesiden til at fungere og fx for at vise vores podcastafspiller. Med dit samtykke kan vi også bruge cookies til statistik.