Maureen Sørensen står i en æblelund 50 meter fra Limfjorden. Ved siden af hende står et Filippa-træ, og lige nu er det høsttid. Hun skal plukke æblerne, som senere skal presses, gæres og ender som cider.
Æblehøsten er stadig en fast del af efteråret i Danmark, men den er langt mindre end tidligere. Siden 1970’erne er arealet med æbleproduktion faldet med over 80 procent, og mange af de gamle danske sorter er blevet sjældnere.
Alligevel er æblet langt fra forsvundet, og rundt omkring i landet bliver æbler nu også brugt til at fremstille cider.
“Jeg har altid syntes, at det var rigtig spændende med æbler. Hvordan kan man konservere og bevare et æble i rigtig lang tid?” siger Maureen Sørensen, der laver cider hos Rakkerpak Cider på Salling.
Fra bitre æbler til cider
Mens årets æbler lige nu bliver plukket, er det altså først måneder senere, at de kan åbnes som cider. Høsten slutter ikke, når æblet forlader træet, den fortsætter i tanken, hvor mosten hos Maureen får lov til at spontangære uden tilsat kulturgær.
Gæren omdanner sukkeret i mosten til alkohol, og efter flere måneder er cideren klar til næste skridt. Til sidst tilsætter hun sukker, som sætter gang i en ny gæring på flasken og skaber de naturlige bobler i flasken.
“Det tager jo ni måneder at lave sådan en cider. Så det tager cirka det samme tid som at lave en baby,” siger Maureen Sørensen.
Men cideræbler smager ikke nødvendigvis godt, når man spiser dem friske. De kan være bitre, syrlige og meget tørre. Men netop de smage kan give cideren karakter.
“Hvis du tager en bid af et godt cideræble, bliver du helt tør i munden, og du får næsten lyst til at kradse tungen ud. Men det bliver rigtig godt, når det bliver til alkohol,” siger Maureen Sørensen.
Hun arbejder blandt andet med danske sorter som Filippa, Rød Ananas, Discovery og Holsteiner Cox. På den måde bliver æblets egenskaber ikke et problem, der skal fjernes, men noget der kan bruges til at skabe en cider med syre, bitterhed og friskhed.
Alle er velkomne i ciderklubben
Cideren har ikke kun givet æblerne nyt liv, den har også skabt et fællesskab omkring dem. De små ciderproducenter mødes for at gøre flere danskere klogere på cider og på de mange æbler, der kan bruges til den. De arbejder hver for sig, men er fælles om at få flere til at få øje på dansk og nordisk cider.
“Vi samarbejder mest om at gøre markedet større. Det der med at oplyse om cider, hvad den kan, og hvor lækkert det er med dansk og nordisk cider, det er der, vi er fælles,” siger Maureen Sørensen.
Hvert år holder ciderproducenterne æblefestival i Rødding ved Spøttrup. Her kan man smage forskellige cider, se omkring 112 forskellige æblesorter og få sine egne æbler presset. Festivalen er både en mulighed for at møde producenterne og blive klogere på de mange æbler, der kan ende som cider.
“Alle er velkomne her i vores ciderklub, og vi holder jo æblefestival her i starten af efterårsferien,” siger Maureen Sørensen.
Mens årets æbler lige nu bliver plukket fra træerne, er de altså kun begyndelsen på historien. Først skal de presses, så skal mosten have tid, og måneder senere kan æblerne igen dukke op, denne gang som cider i et glas.
Artiklen er skrevet ud fra episoden af Almanak d. 1. oktober 2026.
Du kan lytte til den her: Æblerne er klar til cider – Almanak – Apple Podcasts
