På Mikkelsdag kunne en tjenestekarl eller pige pakke sine ting og tage videre til en ny gård. Når høsten var i hus, begyndte en ny arbejdsperiode på landet, og den 29. september blev brugt til at markere skift i både arbejde og økonomi.
“Hvis man skal forestille sig et liv, hvor du ikke har haft din kalender med dig hele tiden, så har man brug for nogle fikspunkter i årets gang, som man hele tiden sigter imod,” siger Martin Wangsgaard Jürgensen, forskningsprofessor ved Nationalmuseet.
Når arbejdet på markerne var afsluttet, blev der holdt høstgilde. Laden eller øverstestuen kunne blive pyntet med løv og kornaks, og der blev spist, drukket og danset. Det sidste neg fra marken kunne også få en særlig plads i festen.
“Den gamle helgenfest for den her engel har en meget konkret funktion i samfundet. Den bliver en mærkedag, hvor der konkret kan ske noget,” siger Martin Wangsgaard Jürgensen.
Mikkelsdag kunne derfor både være dagen, hvor et arbejdsforhold sluttede, og et nyt begyndte. Datoen blev også brugt til betalinger og økonomiske aftaler. I en erindring fra slutningen af 1800-tallet beskrives Mikkelsdag eksempelvis som en dag, hvor tjenestefolk skiftede plads, og gæld blev betalt.
Fra helgenfest til praktisk mærkedag
Mikkelsdag har navn efter ærkeenglen Mikael og var oprindeligt en kristen helligdag. Festen kom til Norden med kristendommens indførelse og er stadig en del af den katolske kirke.
“Det er den dag, hvor man fejrer ærkeenglen Michaels fest. Man har den stadig i den katolske kirke, og den kommer til Norden med kristendommens indførelse. Det er en af de helt tidlige kristne højtider, både inden for kirken og i Danmark,” siger Martin Wangsgaard Jürgensen.
I middelalderens kristne forestillingsverden havde Mikael blandt andet rollen som sjælevejer. På dommens dag skulle han veje menneskenes sjæle og afgøre, hvilken vej de skulle gå. Derfor ses han på mange middelalderlige kalkmalerier med en vægt i hånden.
Men Mikkelsdag fik efterhånden en betydning, der rakte ud over kirken og blev et fast holdepunkt i landbosamfundet.
I 1770 blev Mikkelsdag afskaffet som helligdag som en del af den store helligdagsreform. Men datoen forsvandt ikke fra folks hverdag.
“En ting er, at du afskaffer den som festdag i kirken. Noget andet er, at den stadig har et navn ude i verden. Hvis man siger, at man er her til Mikkelsdag og så rejser videre, så ved man præcis, hvad der er tale om,” siger Martin Wangsgaard Jürgensen.
En religiøs festdag var altså blevet til en fast dato, som mennesker kunne bruge til at organisere deres liv. Og når en dato først havde været et fælles holdepunkt i generationer, kunne den blive hængende, selv efter at den oprindelige funktion var forsvundet.
Vi har stadig brug for skæringsdatoer
Bestemte datoer kan stadig føles som nye begyndelser. Det gælder ikke kun gamle mærkedage som Mikkelsdag, men også moderne tidspunkter som nytår, en ny uge eller en fødselsdag.
I 2014 undersøgte forskerne Hengchen Dai, Katherine Milkman og Jason Riis den såkaldte fresh start-effekt. I tre studier fandt de, at blandt andet søgninger efter kost, besøg i fitnesscentre og tilmeldinger til personlige mål steg efter bestemte tidspunkter, der markerede et skifte – for eksempel begyndelsen på en ny uge, måned eller et nyt år, fødselsdage og helligdage.
Forskerne peger på, at den slags tidspunkter kan få os til at opdele vores liv i perioder. Det, der skete før, bliver en del af den gamle periode, mens den nye giver mulighed for at se fremad og sætte nye mål.
Mikkelsdag er ikke længere den dato, hvor de fleste danskere skifter arbejde eller gør høsten op. Men den 29. september står stadig i kalenderen.
Engang var det en dag, man kunne indrette sit liv efter. I dag er den et spor efter en tid, hvor årets rytme og menneskers arbejde var langt tættere forbundet.
Artiklen er skrevet med udgangspunkt i en episode af Almanak d. 29. september 2026 om Mikkelsdag, hvor Martin Wangsgaard Jürgensen medvirker.
Lyt til det her: I dag er det Mikkelsdag – Almanak – Apple Podcasts
