På skovbunden ligger hasselnødder mellem blade og grene. Nogle er hele, mens andre er tømt for kerner, og langs kanten af skallen kan man se fine spor efter tænder. For de fleste ligner det bare resterne af et måltid, men for forskerne kan en nøddeskal være et spor efter et af Danmarks truede pattedyr.
Hasselmusen er lille og nataktiv og lever det meste af sit aktive liv i buske og krat over jorden. Det gør den svær at finde, selv for forskere, der leder efter den. Derfor kan sporene efter dens måltider være mere værdifulde end et sjældent møde med selve dyret.
“Den hører stadig til gnaverne, men rent evolutionært er den et godt stykke væk fra de mus, vi kender. Den er meget ældre,” siger Thomas Bjørneboe G. Berg, seniorforsker på Naturama i Svendborg.
Nøddeskallen bliver til forskningsdata
Hasselmusen er ikke det eneste dyr, der spiser hasselnødder. Også andre gnavere og fugle efterlader tomme skaller, men de åbner nødderne på forskellige måder, og derfor kan forskerne bruge gnavemærkerne til at afgøre, hvilket dyr der har spist nødden.
“Når man har fået rutinen, så kan man godt se forskel,” siger Thomas Bjørneboe G. Berg og henviser til sin kollega Zenia Henriksdottir Hansen fra Syddansk Universitet, som arbejder med at identificere gnavemærker.
Det er netop den metode, der ligger bag et aktuelt forskningsprojekt, hvor Syddansk Universitet og Naturama sammen med DR Ramasjang har bedt danskerne om at samle tomme hasselnøddeskaller. Forskerne har allerede modtaget flere tusinde nødder, observationer og billeder.
Forskerne samler altså ikke bare nødderne for at finde enkelte hasselmus. Når fundene registreres sammen med oplysninger om, hvor nødderne er fundet, kan de bruges til at kortlægge artens udbredelse.
Hasselmusen findes kun få steder
De vigtigste bestande lever på Sydfyn og dele af Sjælland, mens der kun er få og spredte forekomster andre steder i landet. På Den Danske Rødliste er hasselmusen kategoriseret som truet.
Arten er afhængig af et særligt levested med tæt, ung og varieret vegetation, hvor den kan bevæge sig mellem buske og grene. Men mange af de områder, hvor hasselmusen lever, er blevet adskilt fra hinanden.
“Landskabet er blevet klippet op i en masse små områder, hvor en hasselmus har svært ved at komme fra A til B,” siger Thomas Bjørneboe G. Berg, seniorforsker på Naturama.
Når levestederne bliver adskilt, bliver det sværere for hasselmusene at bevæge sig mellem områderne og opretholde kontakt mellem bestandene. Derfor er det vigtigt at vide, hvor hasselmusen stadig findes. Her kan de mange nøddeskaller være et nyttigt redskab: De kan hjælpe forskerne med at finde områder, hvor arten stadig lever, og give et bedre billede af dens udbredelse.
Den lille mus som rød lampe
Hasselmusens betydning rækker dog længere end til dens egen bestand. Arten er det, biologerne kalder en indikatorart. Det betyder, at dens tilstedeværelse kan give et fingerpeg om tilstanden i det miljø, den lever i.
Hasselmusen er afhængig af skove med mange buske og tæt krat, hvor den både kan finde føde og bevæge sig i skjul. Derfor kan dens tilstedeværelse fortælle noget om tilstanden i skoven.
“Hvis du har en hasselmus i en skov, så har du en god indikation på, at biodiversiteten har det fint,” siger Thomas Bjørneboe G. Berg. “Omvendt, hvis den forsvinder, så burde der lyse en rød lampe.”
Det gør den tomme nøddeskal til mere end et spor efter et lille dyr. Hver skal kan være en lille brik i et større billede af, hvor hasselmusen stadig lever og hvordan de skove, den er afhængig af, har det.
Så næste gang en nøddeskal ligger på skovbunden med et lille, rundt hul og fine gnavemærker langs kanten, er der måske mere at se end resterne af et måltid. Den kan være et spor efter et dyr, som forskerne ellers har svært ved at finde.
Se mere om nøddejagten: https://naturama.dk/den-store-noeddejagt/
Artiklen er skrevet ud fra Almanak d. 24. september 2026.
Lyt til episoden her: Hjælp forskere med at finde ha… – Almanak – Apple Podcasts
