Cykellygterne er fundet frem igen. Om morgenen ligger duggen på græsset, jakken skal på, og solen står lavere på himlen. Om aftenen bliver mørkt, mens aftensmaden står på bordet.
Det er ikke kun en fornemmelse. Lige nu mister vi mere end en halv times dagslys på bare én uge.
“Det, der sker på det her tidspunkt, er, at solen passerer det, vi kalder himlens ækvator,” siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space.
Ifølge kalenderen har efteråret været i gang siden 1. september. Astronomerne bruger derimod et bestemt tidspunkt til at markere årstidsskiftet. Himlens ækvator er en tænkt linje på himlen direkte over Jordens ækvator, og når solen krydser den på vej fra nord mod syd, indtræffer efterårsjævndøgn.
Jorden hælder cirka 23,5 grader i forhold til sin bane rundt om solen. Det betyder, at solen i sommerhalvåret står nord for himlens ækvator og i vinterhalvåret syd for den. Ved efterårsjævndøgn krydser den grænsen.
Derfor forsvinder dagslyset så hurtigt
Omkring jævndøgn ændrer solens position, eller præcist dens breddegrad på himlen, sig hurtigt fra dag til dag. Det er derfor, vi netop nu kan mærke forskellen på lyset fra den ene dag til den næste.
“Omkring jævndøgn, både efterårsjævndøgn og forårsjævndøgn, flytter solen sig rigtig meget dag for dag,” siger Michael Linden-Vørnle.
Det er altså ikke selve jævndøgnet, der pludselig gør dagen kortere. Det er tidspunktet på året, hvor solens position ændrer sig mest fra dag til dag. Derfor forsvinder dagslyset også hurtigt omkring september.
Samtidig står solen gradvist lavere på himlen, jo tættere vi kommer på vintersolhverv. Det giver de lange skygger, som mange forbinder med efteråret. Dem kan vi faktisk se hele året, når solen står lavt, men de bliver mere fremtrædende, når solen generelt bevæger sig længere ned på himlen.
Mørket bringer stjernerne tilbage
Det tiltagende mørke ændrer ikke kun på vores hverdag. Det ændrer også på, hvad vi kan se på himlen.
“Vi får bedre udsyn til stjernehimlen. Så bliver det nemmere at kigge stjerner uden at skulle være vågen hele natten. Midt på sommeren er det lyst hele tiden, og så er det svært at kigge stjerner,” siger Michael Linden-Vørnle.
Han peger dermed på en af de konkrete ting, vi selv kan opleve, når efteråret tager over. De længere nætter betyder, at stjernerne bliver synlige tidligere på aftenen, mens mørket samtidig varer længere.
Årstidsskiftet er derfor ikke kun noget, der kan mærkes i temperaturen eller ses på træernes blade. Det kan også aflæses direkte på himlen. Og fra efterårsjævndøgn bevæger vi os videre mod vintersolhverv, hvor solen igen når sit laveste punkt på himlen.
Mens dagene bliver kortere, får vi til gengæld flere mørke timer til at kigge op på stjernehimlen.
Artiklen er skrevet ud fra en episode af Almanak d. 22. september 2026.
Lyt til episoden her: Nu bliver nætterne længere end… – Almanak – Apple Podcasts
