Først er de små prikker på himlen. Så vokser flokken, formerne skifter, og pludselig bevæger en hel sort sky sig hen over landskabet.
Det er Sort Sol. Et af Danmarks mest spektakulære naturfænomener og et syn, der hvert år tiltrækker mange mennesker til marsken.
“Det er måske et af de mest fantastiske naturfænomener, vi har i Danmark,” siger Henning Heldbjerg, som er ornitolog og seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Stærene, der samler sig i marsken, kommer ikke kun fra Danmark. Mange er på træk fra Skandinavien, Baltikum og det vestlige Rusland, og marsken bliver et midlertidigt stop på vejen mod vinterkvarteret længere mod syd og vest.
Navnet Sort Sol opstod i Tøndermarsken i 1980’erne, da naturvejleder og ornitolog Iver Gram brugte navnet, fordi de tætte flokke på bestemte tidspunkter kunne fylde så meget på himlen, at de næsten dækkede den lave sol.
Navnet gjorde det lettere at få øje på fænomenet og Sort Sol blev siden et kendt navn for stærenes aftenritual.
En flok uden en leder
Om dagen spreder stærene sig ud i mindre flokke for at finde føde. Når solen går ned, samler de sig igen ved marskens rørskove, hvor de skal overnatte. Her opstår den store flok, og lyden følger med.
“De snakker, fortæller og diskuterer, hvem skal sidde hvor. Så der er en enorm lyd, og så på et eller andet tidspunkt dumper de ned i rørskoven,” siger Henning Heldbjerg.
Men inden stærene går til ro, kan flokken pludselig sætte i bevægelse igen. Det sker blandt andet, når en rovfugl nærmer sig. Stærene reagerer lynhurtigt på hinanden og ændrer retning samlet, så det bliver sværere for rovfuglen at udpege én fugl.
“Det betyder, at de hele tiden navigerer i forhold til hinanden, for at gøre det sværere for rovfuglen,” siger han.
Det er samtidig ikke én fugl, der bestemmer, hvilken vej flokken skal flyve. Hver stær reagerer på sine nærmeste naboer, og de mange små bevægelser bliver tilsammen til den store flok.
“Det er ikke sådan, at der flyver en general rundt øverst og styrer tropperne,” fortæller Henning Heldbjerg.
Færre stære i det danske landskab
Det er svært at forestille sig, når man står under en flok på flere hundrede tusinde fugle, men stæren er blevet markant mindre almindelig som ynglefugl i Danmark.
“Vi har kun en fjerdedel af de stære, vi havde for 50 år siden,” siger Henning Heldbjerg.
En del af forklaringen findes på jorden. Stærene finder blandt andet føde i græsarealer, hvor de kan søge efter insekter og larver. For 50 år siden var der flere græssende køer på marker og enge, som holdt vegetationen kort. I dag bliver meget græs i stedet slået og brugt til foder, mens andre arealer er præget af afgrøder som korn og raps.
Det gør det sværere for stærene at finde deres føde.
Henning Heldbjerg og hans kolleger har blandt andet fulgt stærenes bevægelser med små GPS’er. Undersøgelserne viser, at afstanden til de områder, hvor fuglene kan finde føde, har betydning. Hvis føden er for langt væk, opgiver stærene at yngle i området.
Det ændrer dog ikke på, at Sort Sol stadig kan opleves flere steder i Danmark. De største flokke findes i Sønderjylland, især i september og oktober, men også andre steder kan tusindvis af stære samles ved rørskove omkring solnedgang.
“Man behøver altså ikke se BBC fra Afrika og Canada for at få naturoplevelser. Det her foregår lige herhjemme,” siger Henning Heldbjerg.
