Brombær, blåbær og tyttebær står klar i skoven, mens rønnebær og hyldebær hænger over hovedet. Sensommeren er den tid på året, hvor naturen pludselig giver os mere, end vi kan spise på én gang.
En måde at få bærrene til at række længere er at sylte dem. Så kan sensommerens smag gemmes i glas og hentes frem, når bærsæsonen for længst er forbi.
For gastronom og gårdejer Camilla Plum er det også en god grund til at lave syltetøj selv.
“Fordi det er bedre end noget, man kan købe,” siger hun.
Hun mener, at man selv bestemmer, hvad der kommer i glasset, og at det handler om at bruge bærrene, mens de er modne.
Det handler om at gøre det
Det er ikke nødvendigvis opskriften, der står i vejen for at komme i gang. Det handler mere om at beslutte sig for at bruge tiden på det.
“Man må hele tiden prioritere,” siger hun.
Hun mener ikke, at løsningen nødvendigvis er at finde den perfekte opskrift på nettet. Syltning er en praksis, man lærer ved at gøre det, gerne sammen med nogen, der allerede kan.
“Det bedste, du kan gøre, det er at ringe til din gamle tante og spørge, om hun ikke vil hjælpe dig med at sylte det,” siger hun.
Man behøver heller ikke bruge bærrene med det samme. De kan altid komme i fryseren og tages op igen, når man har tid og brug for dem.
Og selve turen efter bærrene er værdifuld i sig selv.
“Hvis man er lidt forvirret i sin dagligdag, og det er de fleste, så er det at plukke bær meditativt og godt,” siger Camilla Plum.
Derfor smager det af barndom
For mange er syltetøj ikke bare smagen af bær og sukker. Det kan også være smagen af et bestemt køkken, en sommer eller en person, der plejede at lave det.
Det er ikke kun en fornemmelse. Forskere har undersøgt det, de kalder food-evoked nostalgia, altså nostalgi, der bliver fremkaldt af mad. I et studie fra 2023 fandt forskerne på baggrund af tre undersøgelser, at mad er en stærk udløser af nostalgi, og at oplevelsen overvejende er forbundet med positive følelser.
Et svensk studie fra 2022 undersøger på en anden måde forbindelsen mellem mad, opbevaring og minder. Forskerne bad 139 personer fra forskellige dele af Sverige fortælle om tidligere tiders opbevaring og konservering af mad. Studiet viser, hvordan minder om madopbevaring kan være knyttet til steder, mennesker, genstande og følelser.
Camilla Plum har en mere kontant forklaring på, hvorfor syltetøj kan sende os tilbage til barndommen.
“Fordi vi formentlig ikke har fået noget hjemmelavet syltetøj siden barndommen,” siger hun.
“Drop selvudviklingen lidt. Gå ud og pluk nogle bær hjem og sylt dem, så de kan holde hele vinteren.”
Artiklen er skrevet ud fra episoden af Almanak fra d. 14. september 2026, som du kan lytte til her: Bærrene skal på glas nu – Almanak – Apple Podcasts
