Vandstanden stiger og falder igen og igen, fordi Månen og Solen hele tiden påvirker havet med deres tyngdekraft, som sætter gang i lange horisontale bølger i verdenshavet – tidevandsbølger.
Tidevandet er der hver dag, men to gange om måneden bliver forskellen mellem høj- og lavvande større. Det sker ved nymåne og fuldmåne, når Solen, Månen og Jorden står omtrent på linje.
Lige nu er det nymåne. Det betyder, at Månen står mellem Solen og Jorden, og det gør det tydeligt, hvor stor en rolle Månen spiller for tidevandet.
Månens tyngdekraft påvirker ikke kun havet, den trækker også i selve Jorden. Forholdet mellem Jorden og Månen kan derfor sammenlignes med et dansepar, hvor den ene er meget tungere end den anden.
“Hvis du har sådan en lettere tyk mand, der danser med en lille spirrevip af en pige, og de holder hinanden i hånden og snurrer rundt. Den tunge mand er Jorden, og den lille spirrevip er Månen,” siger Mads Hvid Ribergaard, som er oceanograf og seniorforsker hos DMI.
Når de holder fast i hinanden og drejer rundt, bevæger de sig begge lidt, men Jorden bevæger sig langt mindre end Månen. De kredser begge omkring et fælles tyngdepunkt.
På den side af Jorden, der vender mod Månen, er Månens tyngdekraft stærkest. Her trækker tyngdekraften i havet og får vandstanden til at stige en smule. Men tidevandet er ikke kun én forhøjning af havet. Samtidig opstår der en anden forhøjning på den modsatte side af Jorden.
Det skyldes, at Jorden og Månen begge bevæger sig omkring deres fælles tyngdepunkt. Det skaber en forhøjning af havet både på den side, der vender mod Månen, og på den modsatte side af Jorden.
“Når Jorden drejer rundt om sig selv, kommer et bestemt sted på kysten først ind under den ene forhøjning og senere under den anden. Derfor oplever de fleste steder to højvande og to lavvande i løbet af et døgn,” siger Mads Hvid Ribergaard.
Solen påvirker også tidevandet, men dens påvirkning er mindre end Månens. Når Solen, Månen og Jorden står omtrent på linje ved nymåne og fuldmåne, forstærker Solen og Månen hinandens påvirkning. Forskellen mellem høj- og lavvande bliver derfor større. Det kaldes springflod. Tilsvarende er forskellen mindre end normalt ved halvmåne, hvor Solen og Månens træk er vinkelret på hinanden. Dette hedder nipflod.
Fra Månen til Vestkysten
Tidevandet er ikke lige kraftigt overalt i Danmark. På Vestkysten kan forskellen mellem høj- og lavvande være flere meter, mens den ved Bornholm kun er få centimeter.
Det skyldes, at tidevandet ikke bevæger sig ind over Danmark som vand i et stort, ensartet badekar. Havets dybde, kysternes form og de omkringliggende landmasser påvirker, hvordan tidevandsbølgen bevæger sig.
Tidevandet kommer ind fra Nordsøen og bevæger sig ind gennem de danske farvande. Undervejs ændrer bølgen form og mister energi, blandt andet på grund af friktion mod havbunden og kysterne.
I Danmark er tidevandet kraftigst langs den jyske Vestkyst og stærkest mod syd i Vadehavet. Her kan vandstanden ændre sig med mere end to meter mellem høj- og lavvande. Bevæger man sig mod de indre danske farvande, bliver udsvinget langt mindre.
“Mandø er et godt eksempel på, hvor tydeligt tidevandet kan være. Låningsvejen til øen bliver oversvømmet, når vandet stiger, så man er nødt til at kende tidevandstabellen, hvis man vil køre til og fra øen,” siger Mads Hvid Ribergaard.
Tidevandstabellen viser den forventede vandstand uden hensyn til vind og vejr, som kan ændre den aktuelle vandstand markant, den aktuelle vandstand kan ses på dmi.dk.
Artiklen er skrevet ud fra Almanak d. 11. september 2026.
Lyt til episoden her: Mærk Månen trække i havet – Almanak – Apple Podcasts
Løs mere her: Mere end to meter på Vestkysten – få centimeter ved Bornholm | DMI
