En af de enkleste ting at finde netop nu er Sommertrekanten, som er tre klare stjerner, der tilsammen danner en stor trekant på himlen.
De tre stjerner hedder Vega, Deneb og Altair. De ligger i hver sit stjernebillede, så Sommertrekanten er ikke et stjernebillede i sig selv, men et mønster, vi kan bruge til at finde rundt på himlen.
De ligger i hver sit stjernebillede, så sommertrekanten er ikke et stjernebillede i sig selv, men et mønster, vi kan bruge til at finde rundt på himlen.
“I september står Sommertrekanten højt på himlen først på aftenen, hvilket gør den meget tydelig netop nu,” fortæller Johan Peter Uldall Fynbo, professor i astronomi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
At vi ser forskellige dele af stjernehimlen på forskellige tidspunkter af året, skyldes Jordens bevægelser. Jorden roterer om sig selv, så stjernerne ser ud til at bevæge sig hen over himlen i løbet af natten. Samtidig bevæger Jorden sig rundt om Solen, og derfor ser vi forskellige dele af stjernehimlen på forskellige tidspunkter af året.
Et kort over himlen
Hvis du kigger op på stjernehimlen, kan det være svært at vide, hvad du egentlig ser. Derfor har astronomerne delt himlen ind i 88 officielle stjernebilleder. De fungerer som områder på et himmelkort og gør det muligt at beskrive, hvor forskellige stjerner og andre objekter befinder sig.
Det er derfor, Vega kan beskrives som en stjerne i stjernebilledet Lyren, Deneb som en stjerne i Svanen og Altair som en stjerne i Ørnen.
Men et stjernebillede er først og fremmest et spørgsmål om, hvordan himlen ser ud fra vores perspektiv. Stjernerne, der indgår i det samme stjernebillede, behøver ikke være tæt på hinanden i rummet.
Det er anderledes med en kuglehob, hvor stjernerne faktisk er samlet i rummet. En kuglehob er en tæt samling af mange stjerner, der holdes sammen af tyngdekraften. I september kan man blandt andet finde en kuglehob i stjernebilledet Hercules.
“De fleste stjerner, vi ser på himlen, de er jo sådan ligesom spredt hen over himlen løst. Men nogle steder, så er der sådan nogle samlinger, ligesom byer af stjerner,” siger Johan Peter Uldall Fynbo.
Sommertrekanten kan altså bruges til at finde vej til andre dele af himlen. Og når man begynder at kigge nærmere, opdager man, at nogle af de små prikker på himlen ikke bare er enkeltstående stjerner, men enorme samlinger af stjerner.
Det kræver ikke en astronom
Man behøver dog ikke kunne kende forskel på alle 88 stjernebilleder for at få noget ud af at kigge op.
For Johan Peter Uldall Fynbo handler stjernehimlen ikke kun om at kunne sætte de rigtige navne på det, man ser. Den kan også bruges til at få en fornemmelse af, hvor lille vores egen hverdag er i forhold til den verden, vi befinder os i.
“Jeg synes først og fremmest, så skal man bruge det til at forundre os. Og så til at indse, eller minde sig selv om, at verden er meget større end det, som vi oplever til dagligt,” siger han.
Det kræver ikke meget at komme i gang. En klar aften kan man gå udenfor og først prøve at finde de tre stjerner i Sommertrekanten. Har man en kikkert, kan man gå på opdagelse efter mere. Og hvis man har brug for hjælp til at finde rundt, kan et stjernekort vise vej.
Men det vigtigste er måske at give himlen lidt af den opmærksomhed, vi ellers bruger på alt muligt andet.
“Man skal sørge for at få det flimmer væk, som normalt optager vores opmærksomhed,” siger Johan Peter Uldall Fynbo.
Så begynd med de tre stjerner, der er nemme at få øje på i september. Og bliv stående lidt længere, end du plejer.
Artiklen er skrevet ud fra Almanak podcast d. 10. september 2026
Du lan lytte til afsnittet her: Kig op og se en stjerneby – Almanak – Apple Podcasts
