Der er god grund til at trække vejret lidt dybere, når man ser på udviklingen i den danske luft.
I Danmark er luftforureningen faldet markant de sidste 40 år. Det er ikke sket fra den ene dag til den anden. Gennem årtier har vi ændret måden, vi producerer energi på, varmer vores huse op og transporterer os. Vi har fået renere teknologi, strengere regler og mindre udledning fra flere af de kilder, der tidligere forurenede luften.
Det har betydning for vores helbred. Luftforurening er blandt andet forbundet med hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme, og i Danmark bidrager luftforurening hvert år til tusinder af for tidlige dødsfald.
Men selv om luften er blevet renere, er der stadig noget at hente. En ny rapport fra Rambøll og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, DCE, har set nærmere på, hvad kommunerne kan gøre for at forbedre luften yderligere.
“Ren luft er jo meget vigtig i forhold til vores sundhed, fordi luftforureningen i Danmark bidrager til omkring 3.800 for tidlige dødsfald. Så på den måde er luftforurening vigtig at få reduceret,” siger Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og en af forskerne bag DCE’s bidrag til rapporten.
På samme tid viser beregningerne også, at antallet af for tidlige dødsfald grundet luftforurening er halveret siden år 1900.
Ren luft kræver mange tiltag
Når luften er blevet renere, skyldes det ikke én enkelt lov eller opfindelse. Udledningerne fra en lang række kilder er blevet reduceret over flere årtier.
Danmark har reguleret udledninger fra blandt andet industri, kraftværker, biler og brændeovne. Samtidig har EU indført fælles krav til blandt andet køretøjer og store fyringsanlæg og sat loft over, hvor meget medlemslandene må udlede af forskellige skadelige stoffer. Motorer og brændstoffer er blevet renere, og udledninger fra blandt andet kraftværker og industri bliver i højere grad renset.
Samtidig har ændringer i energiforsyningen og opvarmningen fjernet nogle af de tidligere store kilder til luftforurening.
“Den overordnede forklaring er, at udledningerne er blevet reduceret gennem mange år. Og her har EU-reguleringen været helt central, og i det store billede har ekstra nationale tiltag ikke betydet så meget,” siger Steen Solvang Jensen.
Men udviklingen er et resultat af mange ændringer, der over flere årtier har trukket i samme retning.
“Min grundlæggende holdning er lidt, at det her er en samfundsmæssig opgave. Fordi hver især kan vi jo ikke påvirke ret meget, og vi er alle sammen afhængige af at indånde den luft, vi nu engang omgiver os med,” siger Steen Solvang Jensen.
Forureningen bevæger sig nemlig også på tværs af landegrænser. Luftforurening kan transporteres langt med vinden, og en stor del af den forurening, vi indånder i Danmark, kommer derfor fra andre lande.
Miljøstyrelsen vurderer, at omkring 75 procent af partikelforureningen i Danmark kommer fra udlandet, så luften stopper med andre ord ikke ved landegrænsen.
Kommunerne kan også gøre en forskel
Men kommunerne kan stadig gøre en forskel dér, hvor mennesker bor og færdes.
“Hvis vi kigger på kommunerne, som vi også har undersøgt nogle udvalgte bykommuner, så er de største kilder altså vejtrafik og brændeovne. Så det er de kilder, som en kommune typisk kan sætte ind overfor,” siger Steen Solvang Jensen.
Rapporten peger blandt andet på trafikplanlægning, bedre forhold for cyklister og kollektiv transport som mulige lokale greb. Effekten er størst, når indsatsen målrettes trafik tæt på befolkningen.
Brændefyring er også et område, hvor rapporten peger på mulighed for lokale forbedringer, især når det gælder partikler. Kommunerne har mulighed for at forbyde brændeovne fra før 2008, men kommunerne har fx ikke mulighed for helt at forbyde brændeovne, da der ikke er lovhjemmel til det.
Luften i Danmark er blevet markant renere gennem de sidste 40 år. Men hvis den skal blive endnu renere, skal der også fremover sættes ind flere steder for at reducere den dødelighed og sygelighed, som luftforurening forårsager.
