Du går en tur i skoven. Duften af træer, jord og blomster hænger i luften, men det er ikke kun vores næser, der registrerer den. Planter og dyr sender nemlig flygtige kemiske stoffer ud i luften. De kan blandt andet bruges til at tiltrække en bestøver eller advare mod et insekt, der er ved at spise bladene.
“Træer og blomster frigiver estimeret 30.000 forskellige kemiske stoffer,” siger Riikka Rinnan, som er professor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i de flygtige kemiske forbindelser i naturen.
En blomst sender altså ikke bare én bestemt duft ud, men en blanding af kemiske stoffer, som andre organismer kan lære at genkende.
“I naturen spiller de en virkelig vigtig rolle i kommunikation mellem forskellige levende væsener,” siger Riikka Rinnan.
Når luften ændrer beskeden
Den her kemiske samtale foregår i en luft, som ikke er den samme fra sted til sted. Temperaturen påvirker, hvor meget planterne producerer, mens luftforurening kan ændre stofferne, efter de er sendt ud.
“Når klimaet bliver varmere, så kører alle biologiske processer hurtigere. Så der bliver dannet større mængder af de her duftstoffer,” siger Riikka Rinnan.
Men det er ikke nødvendigvis bare mere duft, for sammensætningen kan også ændre sig. Og når duftstofferne bevæger sig gennem luften, kan de reagere med blandt andet ozon og andre luftforurenende stoffer.
“De her stoffer blander sig med det, der ellers findes i luften. Der er også menneskeskabt forurening, og nogle af duftstofferne reagerer hurtigt med forureningen og forsvinder, mens andre ikke gør,” forklarer hun.
Det betyder, at den kemiske besked kan nå frem i en anden form, end den havde, da blomsten sendte den af sted.
Bien genkender ikke blomsten
Luftforurening kan ændre en blomsters duft så meget, at en bi får sværere ved at genkende den. Det viser et nyt studie fra 2026, hvor forskere har undersøgt, hvad der sker, når luftforurening ændrer den kemiske sammensætning af blomsterdufte.
Forskerne tog udgangspunkt i tidligere forsøg, hvor honningbier var blevet trænet til at genkende bestemte blomsterdufte. Derefter brugte de en model til at beregne, hvordan duftene ændrer sig, når de kemiske stoffer reagerer med blandt andet ozon. Jo mere duften blev ændret, desto dårligere reagerede bierne på den.
Det gælder ikke alle blomster på samme måde. Forskerne undersøgte blandt andet duftene fra raps, hvid sennep, jordbær og æble og fandt forskelle i, hvor følsomme de var over for ozon. Rapsens duft ændrede sig eksempelvis mere end æblets.
Studiet viser ikke, at bier generelt mister evnen til at finde blomster. Men det peger på, at når luftforurening ændrer den kemiske besked fra en blomst, kan bien få sværere ved at genkende den. Det er netop den form for miskommunikation, Riikka Rinnan beskriver:
“Så kan det være, at bier ikke finder blomsterne.”
Et landskab fuld af signaler
En blomsters duft er altså mere end noget, vi mennesker kan lide eller ikke lide. For en bi kan den være en del af vejen til føde, mens et kemisk signal for en plante kan være en måde at advare mod et insekt, der er ved at spise den.
Når signalerne ændres, kan det også ændre mødet mellem arter. En bi, der har sværere ved at genkende en blomsterduft, kan få sværere ved at finde føde, mens planten samtidig kan miste en mulig bestøver. Og hvis et insekt reagerer anderledes på et træ, kan det påvirke, hvor meget træet bliver spist.
“Der kan være sådan en miskommunikation, kan man sige, i forskellige interaktioner i naturen,” siger Riikka Rinnan.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor stor betydning den slags ændringer har for naturen som helhed. De kemiske reaktioner foregår lokalt, og Riikka Rinnan kan ikke pege på et særligt dansk eksempel.
Men duftene er en del af den måde, arterne finder hinanden på. Når luften omkring dem ændrer sig, kan det også ændre den måde, de finder hinanden på.
Artiklen er skrevet ud fra en episode af Almanak, som du kan lytte til her:
Naturens dufte er ved at ændre sig – Almanak | Podcast on Spotify
Læs mere om Riikka Rinnans forskning her: https://volt.ku.dk
