Du har set ham før. Den store kronhjort med hovedet løftet, geviret højt over hovedet og munden åben i et brøl, der kan høres gennem skoven. Det er billedet af den stærke han, der kæmper sig til retten til hinderne.
Men virkeligheden er mere nuanceret.
Når brunsten går i gang, handler det om at imponere både rivaler og hinder. Hannerne brøler, markerer territorier og ruller sig i sølehuller, der efterlader en lugt, som er svær at overse.
“Det er et mudderhul, hvor man har tisset i, hvor man har haft sædafgang, og hvor man ruller sig. Derefter lugter man meget bedre end et herretoilet på Hovedbanegården,” siger Jes Aagaard med et smil, der er biolog og naturvejleder i Naturstyrelsen.
Sølehullet er en del af hannens store fremvisning ligesom geviret. Hannerne puster sig op og brækker grene ned over geviret for at få sig selv til at se større ud.
Men det er ikke altid, at signalerne er nok til at holde rivalerne væk, og derfor kan det ende i kamp.
“Hannerne vender front mod hinanden og brager sammen i en brydekamp, hvor de forsøger at skubbe hinanden tilbage,” siger Jes Aagaard. Geviret er altså både et signal og et våben.
Det er hårdt arbejde for hannen. Han skal holde rivaler væk, passe sit territorium og forsøge at tiltrække hinderne, samtidig med at han spiser mindre og bruger store mængder energi på brunsten.
“Det er strabadserende at være i brunst for en stor kronhjort, i løbet af brunsten taber han op mod 25 procent af sin vægt,” siger han.
Det er ikke ham, der bestemmer
Men selv om hannen bruger uger på at vise, hvor stærk han er, er det ikke nødvendigvis ham, der afgør, hvem der får lov at parre sig.
“Man har altid sagt, at det er den stærkeste, der bestemmer, hvem der får lov at parre sig. Men det ved vi som biologer godt, at det ikke er,” siger Jes Aagaard.
Hinden går ind på hannens territorium, men hun kan også forlade det igen. Hun er kun modtagelig for parring i omkring et døgn, og derfor er der ikke lang tid til at træffe sit valg.
“Jeg har så tit set, at der kommer nogle hinder ind på et areal, og han tænker, at nu er den hjemme. Og så går der ikke andet end et øjeblik, så skrider hun over til naboen og parrer sig med ham,” siger han.
Det betyder ikke, at hannens kamp er ligegyldig. Hans størrelse og gevir fortæller noget om, hvor godt han har klaret sig. Et stort gevir kræver mange ressourcer at bygge op, og forskning peger på, at hanner med større gevirer også har større reproduktiv succes. Geviret bliver på den måde et signal til hinden om, hvad hannen har at byde på.
Brølet, geviret og territoriet handler altså ikke kun om at holde rivalerne væk. De er også en del af den fremvisning, som hinden kan bruge, når hun skal vælge.
“Det er hinden, der vælger generne hos hjortene,” siger han.
Lyset sætter brunsten i gang
Når sommerens lange dage begynder at blive kortere, får hjortene et biologisk signal om, at brunsten nærmer sig. Det hele sker på samme tid hvert år, og det er ikke tilfældigt.
“Det er dagslængden, der styrer det. Når vi kommer hen til begyndelsen af september, kan hjortene mærke, at nu maser hormonerne sig på,” siger Jes Aagaard.
Og timingen betyder noget, for kalvene skal fødes næste forår, hvor der igen er føde i skoven. Derfor skal parringen ske nu.
Brunsten varer omkring tre uger, og i den periode bliver hannerne optaget af at holde deres territorier og tiltrække hinder. Når brunsten er slut, forlader hannen flokken igen. Hinden bliver tilbage og får kalven næste forår.
Gå efter lyden
Du kan tage i skoven, hvis du har lyst til at opleve brølet fra en Kronhjort. I Dyrehaven nord for København lever omkring 300 kronvildt, og i Vestjylland kan det opleves i det fri i Klosterheden og omkring Oksbøl. Det bedste tidspunkt er omkring skumringen, hvor hjortene bliver mere aktive.
“Tag derud lige før skumring. Så er jeg helt overbevist om, at man kan høre dem brøle, og så kan man gå lidt efter lyden,” siger Jes Aagaard.
Men det er dog vigtigt at holde afstand. En kronhjort i brunst er optaget af noget helt andet end de mennesker, der står og kigger på.
“Selvom de nærmest er ligeglade med os mennesker, skal de have lov til at have deres adfærd i fred,” siger han.
Artiklen er skrevet ud fra podcasten Almanak tirsdag d. 1. september 2026.
Lyt til episoden her: Nu brøler kronhjorten – Almanak | Podcast on Spotify
