Havoverfladen er rekordvarm netop nu, selv om den globale havtemperatur normalt topper i foråret, efter det har været sommer på den sydlige halvkugle.
De høje temperaturer skyldes blandt andet El Niño, et naturligt vejrfænomen, der opstår, når havet i det tropiske Stillehav bliver usædvanligt varmt. Men det kommer oven i den globale opvarmning, som gennem mange år har gjort verdenshavene varmere.
Og det har betydning for livet under overfladen. For når temperaturen ændrer sig, ændrer livsbetingelserne sig også.
“Fisk er koldblodede, så det er ligesom reptiler. De har den temperatur, som vandet rundt omkring dem har,” siger Ken Haste Andersen, professor ved DTU Aqua, hvor han forsker i fisk og marine økosystemer. De kan ikke temperaturregulere sig selv.
Når havet bliver varmere, ændrer fiskens verden sig derfor også. Det kan påvirke, hvor hurtigt den vokser, hvad den spiser, og hvornår den formerer sig. Fisken lever samtidig ikke alene, men er en del af et økosystem under overfladen, hvor arterne er afhængige af hinanden.
Varmt vand kræver mere energi
Når vandet bliver varmere, går fiskens stofskifte hurtigere. Det betyder blandt andet, at den kan svømme hurtigere, men det kræver også mere energi.
“Det er lidt ligesom med myrer på en forårsdag. Når de først begynder at komme frem, går de langsomt, og på en sommerdag er der fuld knald på,” siger Ken Haste Andersen.
Men den ekstra fart har en pris, fordi fiskens krop bruger mere energi på bare at holde sig kørende, og derfor skal der også mere energi til fra den føde, den spiser.
“Det betyder også, at det bliver dyrere for dem at leve i varmere vand, fordi de bruger mere energi,” siger Ken Haste Andersen.
Fiskene flytter med temperaturen
Når temperaturen ændrer sig, ændrer fiskene også deres bevægelser.
“Nogle fisk trives bedst i varmt vand, mens andre foretrækker koldere vand. Når vandet generelt bliver varmere, vil de kuldeelskende arter søge væk, mens de mere varmeelskende arter kan brede sig til nye områder,” siger Ken Haste Andersen.
Det kan vi allerede se i de danske farvande. Som eksempel nævner Ken Haste Andersen hestemakrellen, som tidligere var mere sjælden i Nordsøen, men som nu dukker op i større antal.
Når en art flytter ind, påvirker det også livet omkring den. Den skal finde føde og konkurrere med andre arter, samtidig med at dens egne rovdyr og byttedyr påvirkes. Forandringen bevæger sig dermed videre gennem fødekæden.
Varmen kan også mærkes på fiskens størrelse. Store fisk har nemlig brug for mere energi, og når det varme vand samtidig får stofskiftet til at køre hurtigere, kan det blive sværere at få energiregnskabet til at gå op.
“Der er en vis konsensus omkring, at det bliver sværere at være en stor fisk,” siger Ken Haste Andersen.
Når havet rammes af hedebølger
Havets temperatur kan også ændre sig meget hurtigt. De såkaldte marine hedebølger opstår, når havet i en periode bliver usædvanligt varmt, og de kan vare fra dage til måneder. Det er netop de ekstreme udsving, Ken Haste Andersen er særligt opmærksom på.
“Det kan være, at middeltemperaturen bliver lidt varmere, men det, der virkelig sker, er, at variationerne og ekstremerne bliver større,” siger han.
For en fisk betyder det, at den skal kunne håndtere perioder, hvor vandet pludselig bliver meget varmere end normalt. Det gør det sværere at forudsige, hvordan de enkelte fiskearter vil klare sig.
“Nogle fisk vil kunne finde nye områder, hvor forholdene passer til dem. Andre kan miste de områder, de er tilpasset til. Havet forandrer sig, og det gør økosystemerne også,” siger han.
