Lige nu flyver tusindvis af hvepsevåger over Danmark på vej mod Afrika. De fleste kommer højt op på himlen, hvor de kan være svære at få øje på, men på de rigtige dage kan der pludselig dukke hundredvis op over hovedet på dig.
“Hvis du bor på Sjælland, så er det bare at sætte dig udenfor,” siger biolog og naturformidler Morten DD Hansen. Han har fulgt fugletræk gennem mange år og har netop udgivet bogen Jeg ser på fugle sammen med Rikke Hyldgaard, hvor hvepsevågen og fugletrækket også spiller en central rolle.
Så det er nu du skal kigge op mod himlen.
“Det er lige nu, at Skandinaviens 15.000 hvepsevåger skal til Afrika, og de passerer næsten alle sammen over Sjælland på vejen sydpå,” siger Morten DD Hansen.
Hvepsevågen er bygget til et helt særligt måltid
På himlen kan hvepsevågen være svær at skelne fra en musvåge. Men ser du efter, er forskellen der: Hvepsevågen er slankere, har et mindre, dueagtigt hoved og lange, smalle vinger. Den har også en længere hale med afrundede hjørner.
“Der er meget lidt krop i en hvepsevåge. Den er meget slank, men så har den nogle kæmpestore vinger, hvor musvågen altid virker lidt fedladen,” siger Morten DD Hansen.
Men navnet afslører også dens mest særlige evne. Hvepsevågen er specialist i hvepse og humlebier, især deres larver og pupper.
Den finder et hvepsebo ved at holde øje med de hvepse, der flyver til og fra boet. Når den har fundet det, graver den sig ned til boet med kløerne og næbbet. Derfor kræver det, at hvepsevågen er beskyttet af tæt fjerdragt og stive fjer omkring hovedet, så hvepsene har svært ved at stikke den.
Og hvepsene er også en del af forklaringen på, hvorfor hvepsevågen ikke bliver i Danmark hele året.
Ruten til Vestafrika
Når sensommeren bliver til efterår, trækker hvepsevågen mod Afrika. Den tilbringer kun omkring fire måneder på sine europæiske ynglepladser, hvor dens ynglesæson falder sammen med den store forekomst af hvepse midt på sommeren. Når ynglesæsonen er slut, forlader de voksne fugle Europa igen i slutningen af august.
Men rejsen mod Afrika kræver energi, og her har hvepsevågen en særlig fordel.
“Hvepsevågen er blandt de fugle, der er særligt gode til at udnytte varme opadstigende luftstrømme,” siger Morten DD Hansen.
Når solen varmer jorden, stiger den varme luft op. Det kaldes termik. Hvepsevågen kan finde de opadgående luftstrømme, kredse rundt i dem og vinde højde. Derefter glider den videre, indtil den finder den næste opadgående luftstrøm. På den måde kan den tilbagelægge store afstande uden at bruge energi på konstant at slå med vingerne.
Det er en af grundene til, at hvepsevågerne følger bestemte ruter på trækket. Termikken er især nyttig over land, mens lange stræk over åbent hav kræver mere energikrævende aktiv flyvning.
Derfor kan den bevæge sig langt uden at bruge energi på konstant at slå med vingerne. Hvepsevågen kan tilbagelægge omkring 400 kilometer på en dag.
Sådan får du øje på hvepsevågerne
Hvis du vil se hvepsevågerne, er Sjælland et godt sted at begynde. Lige nu passerer næsten hele den skandinaviske bestand på omkring 15.000 fugle over Sjælland på vej mod Afrika, og på gode trækdage kan flere hundrede eller endda tusindvis komme forbi.
“Jeg kigger på fugle i Jylland, og der er 50 hvepsevåger mange, men lige i går og i forgårs på Sjælland er der jo trukket mange tusind,” siger Morten DD Hansen.
De kan være mere end en kilometer oppe og blot ligne små prikker på himlen. De kommer højt og glidende, stiger hurtigt på vinden og flyver mod syd eller sydvest.
“Du skal simpelthen bare sætte dig og kigge op. Så skal nok komme hvepsevåger,” siger Morten DD Hansen.
Historien stammer fra Almanak den 25. august 2026.
Lyt til hele afsnittet her: Nu flyver hvepsevågerne sydpå – Almanak | Podcast on Spotify
Almanak produceres af Rakkerpak Media i samarbejde med Science Report.
