På Vestkysten i Thy står træerne skævt i vinden. Klitterne strækker sig langs havet, og mellem dem ligger klitheder, søer og plantager. Her er landskabet formet af hav, sand, vind og mennesker gennem århundreder.
Det var netop det særlige landskab, der blev valgt, da Danmark skulle have sin første nationalpark. Her ligger Europas største koncentration af klithede og området gav mulighed for at skabe større sammenhængende naturområde.
Thy Nationalpark åbnede 22. august 2008, som er næsten 100 år efter Sveriges første nationalparker i 1909, som var de første i Europa.
Siden er der kommet fire danske nationalparker til som tæller Mols Bjerge, Vadehavet, Skjoldungernes Land og Kongernes Nordsjælland. Tilsammen repræsenterer de meget forskellige landskaber, fra istidsbakker og tidevand til skove, fjorde og søer.
Men en dansk nationalpark er ikke nødvendigvis et sted, hvor naturen får lov til at passe sig selv.
Nationalparkerne er ikke kun natur
De danske nationalparker skal bevare og udvikle større sammenhængende landskaber. De rummer både natur, kulturhistorie og muligheder for friluftsliv og lokal udvikling, og inden for grænserne kan der være både landbrug, skovbrug, veje og byområder. Nationalparkstatus giver heller ikke i sig selv en yderligere naturbeskyttelse ud over den lovgivning, der allerede gælder, ifølge Naturstyrelsen.
Det er netop en af forskellene til naturnationalparkerne. Camilla Fløjgaard peger på, at de danske nationalparker ikke nødvendigvis beskytter naturen bedre.
“Problemet med nationalparkerne i Danmark er, at de egentlig ikke beskytter naturen bedre,” siger Camilla Fløjgaard, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Samtidig er Danmark et intensivt opdyrket land. I 2024 var 58 procent af landarealet dækket af landbrugsafgrøder, ifølge Danmarks Statistik. Gennem generationer har vi dyrket jorden for at få afgrøder og skov for at få tømmer.
Når naturen dyrkes, bliver den ifølge Camilla Fløjgaard ofte mere ensartet, fordi man optimerer landskabet til bestemte formål.
“Når man dyrker naturen, så vil man gerne gøre den så god som muligt for de her relativt få afgrøder. Og det betyder, at naturen bliver ret ensartet, fordi man optimerer for nogle forhold,” siger hun.
Og det er netop et problem for biodiversiteten, fordi biodiversitet handler om mangfoldighed.
Naturen har brug for variation
Danmarks natur er i forvejen under pres. En opgørelse fra Aarhus Universitet fra 2024 viser blandt andet forværring i tilstanden for flere af landets naturtyper.
Der peges blandt andet på tilgroning, næringsstofbelastning, afvanding, skovdrift og invasive arter som påvirkninger.
Derfor er de såkaldte Naturnationalparkerne et forsøg på at ændre nogle af de vilkår.
Her er natur og biodiversitet førsteprioritet. Der skal ikke drives landbrug, og skovene skal henlægges som urørt skov. Samtidig forsøger man at genskabe nogle af de naturlige processer, som kan skabe variation i landskabet.
Det kan være vand, der igen får lov til at samle sig i søer, vandhuller og sumpe. Det kan være skov, der får lov til at udvikle sig uden almindelig skovdrift. Og det kan være store dyr, der bevæger sig gennem landskabet og æder af vegetationen.
“Når man får de her naturlige processer tilbage i landskabet, når man får store planteædere ud og rode rundt i naturen, når vi får vand tilbage, oversvømmelser, så får vi mere mangfoldighed tilbage i landskabet,” siger Camilla Fløjgaard.
Og med den mangfoldighed, der kommer der også flere levesteder og flere arter, og det er egentlig det, der er biodiversiteten, forklarer hun.
Derfor skal de store dyr tilbage
I naturnationalparkerne kan der blandt andet udsættes heste, stude, krondyr og elge, som skal være med til at forme landskabet.
Når de græsser, æder de nogle planter og lader andre stå. De kan holde buske og træer nede, sprede frø og skabe bar jord, hvor nye planter kan spire. Dermed kan plantedækket blive mere varieret, og flere arter kan få plads. Naturstyrelsen beskriver netop store planteædere som et centralt virkemiddel i naturnationalparkerne.
Camilla Fløjgaard fremhæver især dyrenes evne til at skabe variation.
“De spiller en enormt vigtig rolle for den her biodiversitet, og der har været store dyr i økosystemerne i millioner af år, så genudsætning af store dyr er naturgenopretning, fordi de er med til at sprede frø. Og de er med til at skabe bar jord, så planterne kan spire.“
Et lille skridt i den rigtige retning
Naturnationalparkerne er ikke en erstatning for de eksisterende nationalparker. De har forskellige formål, og de to modeller kan godt eksistere i det samme landskab.
I den nordlige del af Nationalpark Thy er Hanstholm udpeget som en kommende naturnationalpark. Området omfatter Hanstholm Vildtreservat samt Tved og Vilsbøl Klitplantager og er planlagt til at blive omkring 50 kvadratkilometer stort – næsten på størrelse med Fanø. Naturstyrelsen er i gang med at forberede etableringen, men naturnationalparken er endnu ikke etableret.
Andre steder er arbejdet længere fremme. Naturnationalpark Fussingø vest for Randers åbnede i 2025, og 13. september 2026 bliver Naturnationalpark Gribskov officielt indviet.
De nye parker erstatter ikke nationalparkerne, men lægger en anden form for naturforvaltning oven på nogle af de landskaber, vi allerede har valgt at beskytte og udvikle.
Camilla Fløjgaard kalder naturnationalparkerne et af de mest ambitiøse danske tiltag for biodiversiteten, men de fylder stadig kun en lille del af Danmark.
“Så det er et skridt i den rigtige retning, men et lille skridt,” siger hun.
