Lige nu er der travlt på himlen over Danmark. Efterårstrækket er begyndt, og millioner af fugle bevæger sig sydpå. Mange af dem flyver om natten, blandt andre løvsangeren, der med sine få gram skal tilbagelægge en lang rejse fra Danmark til Afrika.
For fuglene er natten ikke bare mørke, men en del af deres navigationssystem.
De bruger blandt andet himmellegemer, jordens magnetfelt og landskabet til at finde vej. Og når de flyver om natten, er de blandt andet mindre udsatte for varme og nogle af de rovdyr, de møder om dagen.
Men mens fuglene bruger mørket til at finde vej, gør mennesker det modsatte. Vi tænder lyset.
“Fugle, der er på nattræk, bliver påvirket af kunstig belysning. De bliver tiltrukket af lyset,” siger Joachim Stormly Hansen, der har undersøgt, hvordan kunstigt lys påvirker biodiversiteten.
Lyset kan trække fuglene ud af kurs
Kraftige lyskilder kan tiltrække nattrækkende fugle fra flere kilometers afstand. Når fuglene nærmer sig lyset, kan deres normale flyveretning ændre sig, og de begynder at kredse omkring lyskilden eller sænke farten. Men fuglen skal stadig videre mod sit mål.
“Så cirkulerer de her fugle rundt over de her lysfelter, og så bruger de jo mere energi, som de ellers skulle bruge til at flyve træk med,” siger Joachim Stormly Hansen.
En trækfugl har opbygget fedtdepoter, som fungerer som energireserve på rejsen. Når den bruger noget af energien på at flyve rundt over en oplyst plads uden at komme tilsvarende tættere på sit mål, bliver der mindre energi tilbage til resten af turen.
Når fuglene samtidig drages mod byernes lys, opstår en anden fare: De kan blive ledt ind over bygninger og glasfacader.
“Når vi kommer ind i byer, så er der lige pludselig også en større dødelighed som følge af kollisioner, altså hvor fugle flyver ind i bygninger,” siger Joachim Stormly Hansen.
I New York har forskere set, hvad der sker, når nattrækkende fugle møder meget kraftigt kunstigt lys.
I et studie fra 2017 undersøgte forskere, hvordan fuglene reagerede på de meget kraftige lyssøjler fra mindesmærket Tribute in Light, der hvert år lyser op til minde om ofrene for 11. september.
Da lyssøjlerne var tændt, samlede fuglene sig omkring dem, fløj langsommere og begyndte at cirkle. Da lyset blev slukket, spredte fuglene sig, satte farten op og bevægede sig væk fra området i løbet af få minutter.
Lyset ændrer også fuglenes døgnrytme
Træk er dog ikke det eneste, der bliver påvirket. Fugle bruger naturligt skiftet mellem lys og mørke til at styre deres døgnrytme. Når mørket bliver afbrudt af kunstigt lys, kan det derfor ændre, hvornår fuglene er aktive og synger.
Et globalt studie i Science fra 2025 analyserede mere end 60 millioner lydregistreringer fra 583 fuglearter. Forskerne fandt, at fugle i områder med mere kunstigt lys i gennemsnit var vokalt aktive 50 minutter længere i døgnet. Effekten var blandt andet størst hos trækfugle og i ynglesæsonen.
Effekten var blandt andet størst hos trækfugle og i ynglesæsonen.
Vi skal ikke bare slukke alt lyset
Kunstigt lys er en del af det moderne samfund, og mennesker har brug for belysning. Derfor handler løsningen ikke om at slukke alt lys, men om at bruge det mere præcist og på de rigtige tidspunkter.
“Mennesker har brug for lys om natten for at kunne navigere og føle sig trygge. Derfor handler det ikke bare om at slukke lyset, men om at være opmærksom på, hvornår lyset er nødvendigt, og hvornår det ikke er,” siger Joachim Stormly Hansen.
Det er også udgangspunktet i Vejdirektoratets rapport Belysningens indvirkning på dyr, planter & mennesker, som Joachim Stormly Hansen har udarbejdet sammen med professor Paul Michael Petersen.
Rapporten peger på, at hensynet til naturen bør tænkes ind allerede, når belysning planlægges. Det handler blandt andet om, hvor belysningen placeres, hvor meget der bruges, hvor den rammer, hvornår den er tændt, og hvilket spektrum den har.
Lyset kan afskærmes, så mindre spredes til omgivelserne. Det kan dæmpes på tidspunkter med mindre aktivitet. Og bevægelsessensorer kan sørge for, at lys kun tændes, når der faktisk er nogen, der har brug for det.
Det betyder ikke, at alle veje, bygninger og byrum skal ligge mørke. Det betyder, at vi kan blive bedre til at tænke over, hvem der ellers bruger natten, når vi tænder lyset.
“Det handler om, at vi som mennesker er opmærksomme på, at lige præcis når det kommer til belysning i uderummet, så er vi ikke alene. Så deler vi det med en lang række både dyr og andre organismer,” siger Joachim Stormly Hansen.
Og lige nu deler vi natten med millioner af fugle på vej sydpå.
Historien stammer fra Almanak den 19. august 2026.
Lyt til udsendelsen her: Natten vender tilbage – Almanak | Podcast on Spotify
